Børnegigt medfører både smerter og fysiske samt psykiske problemer for barnet. Jf. en forældreundersøgelse oplever 96 % af forældrene, at børnene har smerter – 73 % af børnene har smerter i de perioder, hvor gigten er aktiv, og knap halvdelen har smerter i forbindelse med fysisk aktivitet (f.eks. sport). 83 % af forældrene oplever nedsat fysisk funktion hos barnet, 67 % ser nedsat energi, lyst og interesse, 56 % tristhed, isolation og vrede, og 45 % af forældrene oplever, at børnene har en urolig/afbrudt søvn. På trods heraf vurderer 87 % af forældrene, at barnet generelt klarer socialt samvær meget godt eller godt – og 89 % vurderer, at barnet har et godt socialt netværk. En del angiver dog (17 %), at ensomhed i høj grad eller i nogen grad er et problem for barnet62 63. 2.3 Årsagerne Leddegigt er delvist genetisk betinget – det anslås, at 60 % kan henføres til genetiske forhold. Blandt ikkegenetisk betingede risikofaktorer kan nævnes rygning og overvægt64. Den præcise årsag til udvikling af leddegigt er for nærværende uvis. Der er tale om et samspil af arvelige og miljømæssige faktorer65. Psoriasisgigt er primært arveligt betinget. Som psoriasis har psoriasisgigt tendens til at ramme bestemte familier samt personer med bestemte vævstyper66. Den nærmere årsag til, at nogle psoriasispatienter udvikler gigt kendes dog ikke67, men ledbetændelsen opstår hyppigst, når kroppen overbelastes fysisk (hårdt slid, infektioner eller ved indtagelse af alkohol). Psykisk overbelastning som følge af stress, skilsmisse og dødsfald kan også udløse gigten68. Rygsøjlegigt (Morbus Bechterew) kan være arveligt betinget, idet man ved, at sygdommen er forbundet til en bestemt vævstype (HLA-B27). 90 procent af alle Morbus Bechterew-patienter har vævstypen HLA-B27, mens kun ca. 10 procent af alle raske har denne vævstype. Den præcise årsag og arvelige sammenhæng kendes dog ikke69 70. Årsagen til børnegigt er ukendt. Det menes dog, at arvelige faktorer kan spille en rolle – ligeledes at visse infektioner kan være medvirkende årsag til at udløse sygdommen. Kost, træk, kulde, forstuvninger eller lignende spiller ikke nogen rolle for sygdommens opståen71 72. 2.4 Diagnosticering Leddegigt diagnosticeres primært ved klinisk konstatering af hævede og ømme led. Dette suppleres med røntgenbilleder af de angrebne led samt anvendelse af forskellige blod- og urinprøver samt ultralydsscanning og MR-scanning73. Psoriasisgigt er svær at diagnosticere direkte, da den ofte kan forveksles med leddegigt. Derfor føres baglæns bevis for psoriasisgigt. Det vil sige, at der sandsynligvis er tale om psoriasisgigt, når74: • En person med psoriasis får leddegigt, men ikke har reumafaktor i blodet • Gigten rammer mere tilfældigt end leddegigt • Personen lider ikke af andre typer gigt eller bindevævssygdomme. Ligesom psoriasisgigt er rygsøjlegigt (Morbus Bechterew) meget svær at diagnosticere. Det skyldes dels, at sygdommen starter meget langsomt, og særligt i begyndelsen er der gode perioder med kun få gener, dels at der ikke findes en enkelt blodprøve, der kan afsløre sygdommen75. Rygsøjlegigt diagnosticeres derfor primært ud fra patientens sygehistorie suppleret med en MR-scanning – og senere i sygdomsforløbet også røntgenbilleder. Endelig vil mistanke om rygsøjlegigt også kunne vækkes, hvis en patient med ryg- og ledsmerter testes til at have vævstypen HLA-B2776. 22
Download PDF fil